Cashmere

Cashmere er et af de lækreste og mest luksuriøse materialer, man kan bruge til fremstilling af tøj og accessories. Cashmere  består af uld og går mange steder under navnet “det bløde guld”, fordi det er ektremt blødt og samtidig meget værdifuldt.

Ulden, som bruges til at lave cashmere, kommer fra geder og er nærmere bestemt produktet af gedens fine underuld. Men det er ikke hvilken som helst ged. Geden, som producerer cashmere hedder Capra Hircus Laniger. Capra Hircus Laniger kommer oprindeligt fra Tibet, men bliver idag avlet flere steder som eksempelvis Kina, Indien og Pakistan. Geden bruger sin underuld som beskyttelse mod de kolde vintre i de golde og ugæstfri bjerge, og derfor er cashmere utroligt godt til at holde på varmen. Når det bliver forår og varmere i vejret, begynder gederne at fælde den varme underuld, hvorefter den indsamles og bearbejdes. Hver ged producerer kun mellem 100 og 160 gram cashmere uld om året – en mængde der reduceres under sortering – hvilket gør cashmere til en meget dyrebar vare. Efter indsamlingen går en manuel proces igang, hvor de grove hår sorteres fra, så kun de helt fine, bløde og glatte underuldshår er tilbage. Derefter vaskes hårene fri for snavs og fedt. Til sidst sorteres hårene efter farve. De hvide hår anses som de mest værdifulde. Herefter kan de fine cashmere fibre blive omdannet til garn, som kan strikkes eller væves til tøj. 

Det originale ord for cashmere er pashmina. I vesten er det dog idag det mere kendte franske ord cashmere, som dominerer markedet, mens det i Nepal og indien stadig går under betegnelsen pashmina. 

Hos Pashminawear.dk finder man et stort udvalg af skønne sjaler og tørklæder i det fineste cashmere. Pashminawear.dk arbejder tæt sammen med de lokale producenter, og garanterer dig, at de produkter som sælges er 100% ren cashmere af bedste kvalitet.